EEKs historie

Enheden for Epidemiologisk Kostforskning (EEK) blev etableret i 1998 på basis af en 5-årig bevilling på 5 mio. kr til Berit L Heitmann, fra FREJA programmet (Female Researchers In Joint Action) under det Danske Sundhedsvidenskabelige Frie Forskningsråd.

Formålet med EEK var at samle, validere, harmonisere og forske i/tilbyde andre adgang til at forske i, data fra befolkningsundersøgelser, der havde tilfælles at der foruden helbredsoplysninger var indsamlet information om individers indtag af kostens energi og næringsstoffer. Adskillige kohorter, bl.a fra befolkningsundersøgelserne i Glostrup, havde på daværende tidspunkt indsamlet kostoplysninger fra mindre befolkningsudsnit, men de enkelte datasæt var små, deltagernes alder og køn varierede, og metoderne til indsamling af kostoplysninger var forskellige. Der var derfor behov for at sikre at data var valide, harmonisere dem og efterfølgende sammenlægge dem, så der blev gjort mulighed for at undersøge kostens betydning for udvikling af livsstilssygdomme som fedme, hjertesygdom, eller tidlig død. På daværende tidspunkt fandtes der ikke enkeltstående undersøgelser der kunne understøtte forskning i kostens betydning for sygdomsudvikling og data fra EEK var således de første til at undersøge hvordan danskerne kostvaner påvirkede deres sundhed.

Ansøgningen om FREJA midlerne var udarbejdet i et samarbejde mellem Berit Heitmann og Marianne Schroll, Agnes Petersen og Merete Osler, som i bevillingsperioden udgjorde en fælles styregruppe. Efter bevillingens ophør sikrede Berit Heitmann yderlige midler til Enheden, som voksede fra 3 lønnede medarbejdere i 1998/99 til siden 2008 udover Berit Heitmann at beskæftige mellem 12 og 16 fultidsmedarbejdere, alle lønnet af eksterne fondsmidler. Enheden har således tiltrukket ca. 85 mio kr siden 1998, og har i perioden uddannet mere end 35 PhD studerende frem til forsvaret afhandling, ca 70 bachelor og masterspecialer og publiceret mere end 350 videnskabelige artikler.

I dag huser EEK foruden den harmoniserede og validerede samlede longitudinelle kostdatabase fra befolkningsundersøgelserne i Glostrup, tillige kost- og helbredsdatadata fra større prospektive børneundersøgelser (SundStart (http://www.sundstart.nu), EYHS, Ballerupundersøgelsen, YSS), data omkring sammenhængen mellem perinatalt vitamin D og senere sygdomsudvikling (D-tect, http://www.d-tectingdisease.dk) samt data over udviklingen i kostindtag og helbred hos ældre (SENECA, Tandkost). Senest tillige data fra Horison-2020 projektet NohoW (http://www.nohow.eu) der undersøger nye IT baserede metoder til at hjælpe mennesker med at vedligeholde et vægttab på lang sigt, og EnTrance, som undersøger betydningen af kostens fedtsyre-sammensætning for risikoen for at udvikle børnecancer og andre sygdomme tidligt i livet.

Enheden har siden 2015 ligget på Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital.